Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
januar 2001
Kunst på lov
Den første danske lov om billedkunst fremsættes i denne måned - men handler det om kunst eller formidling?
Efter flere års tilløb ventes kulturministeren at fremsætte det første forslag til en lov om billedkunst i denne måned. Loven har formelt til formål styrke billedkunstens rolle og forbedre vilkårene for danske billedkunstnere. Samtidigt forsøger ministeriet at modernisere strukturen bag den offentlige formidling og støttetildeling til billedkunst.
Kulturministerens seneste redegørelse havde en konstant understregning af kvalitetsbegrebet (se Søndag Aften Arkiv). Det er derfor påfaldende, at ordet kvalitet slet ikke nævnes i lovudkastet. Da udkastet gennemgående nævner formidling af kunsten før produktion af kunsten, kan man få anelser om, at det ikke er kunstnerne, der er tænkt på.
Råd for kunst
Det centrale i loven er ikke den øgede bevilling til selve kunsten, men derimod den nye Billedkunstråd - svarende til Teaterrådet, Musikrådet og Litteraturrådet. Billedkunstrådet bliver det organisatoriske omdrejningspunkt for den nye lov - og det helt centrale sted for kampene om kunstmagten i Danmark.
Billedkunstrådet udpeges efter principper, som kendes fra de øvrige kunsteriske råd. Rådet skal bestå af 5 medlemmer og vælges for 4 år. Derefter skal et helt nyt hold ind i rådet. 2 af medlemmerne skal udpeges af kulturministeren - 3 af interessentorganisationer.
Rådet får generelt til opgave at rådgive kulturministeriet og til at medvirke i den kunstpolitiske debat - og også til at initiere en sådan debat. De konkrete forvaltningsopgaver bliver:
tilskud til udstillinger
tilskud til kunstneres produktion
tilskud til kunsthaller
udsmykning af offentlige bygninger og anlæg
tilskud til amtslige billedkunstråd
Et af de mest kontroversielle forslag i udkastet til lovforslag er Billedkunstrådets udsmykningsudvalg. I realiteten er der tale om en simpel overførsel af denne aktivitet fra Statens Kunstfond til Billedkunstrådet. Dermed vil Billedkunstrådet blive det væsentlige kunstpolitiske organ - og få Statens Kunstfond til at fremstå som et mindre appendiks (se Billedlov støttes).
De lokale råd
En nyskabelse i billedkunstloven, som kun delvis kendes fra de øvrige kunstneriske områder, er de amtslige billedkunstråd. De amtslige råd skal også bestå af 5 medlemmer, 3 valgt af amtsrådet, 1 af museer og kunsthaller i fællesskab samt 1 af kommuneforeningen (politisk sammenslutning blandt primærkommunerne i amtet). To af de tre amstrådsvalgte medlemmer skal være billedkunstnere.
De lokale råd skal rådgive lokale myndigheder - og være med ved lokale udsmykningsopgaver. Det er en logisk og konstruktiv løsning efter eksempelvis den voldsomme debat om Statens Kunstfonds udsmykning af Store Torv i Aarhus (se Søndag Aften Arkiv).
Billedkunstrådet får til opgave at støtte kunsthaller. Man må dog spørge om definitionen er hensigtsmæssig. Den Frie udstillingsbygning er ikke en kunsthal, men muligvis støtteværdig alligevel? Statens eget udstillingssted Overgaden kan næppe rummes indenfor kunsthalsdefinitionen? Er det i alle tilfælde hensigtsmæssigt, at kræve lokal medfinansiering af kunsthaller?
Billedkunstloven ventes vedtaget i folketinget i løbet af foråret, med ikrafttræden fra 2002. Der er afsat 40 mio kr til Billedkunstrådet - heraf er halvdelen overførsler fra Statens Kunstfond.
Læs også:
